Anne Linnet - Tusind Stykker

                                             
Man sir’ at over skyerne er himlen altid blå
                                                                            
Det kan vær’ svært at forstå når man ik’ ka’ se den 
                                                                           
Og man sir’ at efter stormens pisken kommer solen  frem 
                                                                  
Men det hjælper sjældent dem der er blevet våde

                                                               
For når vennerne forsvinder og når livet er betrængt
                                               
ser man alt med ganske andre øjne
                                                              
Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
                                                      
og skelne mellem sandheder – og løgne

Man siger jo at det der sker er altid godt for noget 
og troen har vi fået for at bruge den 
Man sir’ så meget men ved så lidt når angsten den har  fat
og sjælen mærkeri llusioner briste

For når vennerne forsvinder og når livet er betrængt
ser man alt med ganske andre øjne
Man øver sig og bliver langsomt til at se
og skelne mellem sandheder – og løgne

                           
 Alting ka’ gå Itu
                          
et hjerte kan gå I tusind stykker
                        
           KaldTe du mig for ven engang
                            
så er jeg her nok endnu……

 Alting ka’ gå Itu …..

For når vennerne forsvinder og når livet er betrængt
ser man alt med ganske andre øjne
Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sandheder – og løgne

 Alting ka’ gå Itu
et hjerte kan gå I tusind stykker
 Kaldte du mig for ven engang
så er jeg her nok endnu

Alting ka´ gå itu...