Lars Lilholt - Hvidsten Kro
Misc Unsigned Bands
Letra

+A
-A
LETRA (VER LETRA CON ACORDES)
                                                  
Sorte Halifax-maskiner hopped’ over klitterne ved Søndervig
                                         
som paukeslag fra BBC, som trækfugle der jog forbi
                                             
lavt ind over Jylland med kursen sønden om Hobro
                                                        
snart stod faldskærme som hvide blomster mod den natblå ro
                                      
i køkkenet på kroen gik alt sin vante gang
                                      
Gudrun bagte æggekage mens hun stod og sang
                                           
men fra den 12. marts i ’43 var der ikke mere ro
             
på Hvidsten Kro


                                                      
For da kom dr. Thorup og en fremmed ind i kroens skænkestue
                                                       
og sagde: ”Marius Fiil, hvis du vil er du ham vi skal bruge
                                                      
der er containere med våben på markerne ved Allestrupgård
                                                                   
de skal bringes ind til Randers før tyskerne fornemmer hvad der foregår”
                                                  
”Jeg skal lige spørge Gudrun” var hvad Marius fik sagt
                                             
så var Hvidstengruppen dannet og London fik kontakt
                                        
det gik godt et år og så tog sorgen varig bo
             
på Hvidsten Kro


                                                  
Snart så var de fjorten og i familien Fiil tog alle fat
                                                     
og var der hilsen til Elias over BBC så var der bid i nat
                                      
i 1943 var danskerne begyndt at vågne op
                                                      
sabotører sku’ bevæbnes, og det var Hvidstengruppens job
                                        
de lyste op mod himlen, tre hvide og en rød
                                          
en enkelt uopmærksomhed ku’ vær’ den visse død
                                                 
og efter nattens arbejde var der en mellemmad eller to
             
på Hvidsten Kro


                                          
Store sorte fugle over Jylland, sønden om Hobro 
                                                  
faldskærme på himlen hvide blomster mod den natblå ro
                                                       
der lå tyskere i Randers, der lå tyskere ved Mariager Fjord
                                                           
de vidste der var noget galt men tørvegrave sletter alle spor
                                     
de nåede ud til kroen når flyene var væk
                                             
på loftet lå en faldskærmsmand og rystede af skræk
                                                       
han knugede sin giftampul og klyngede sig til en spinkel tro
             
på Hvidsten Kro


                                                       
Faldskærmsmanden var frivillig, han var lydløs, han var rå
                                                                
han kunne sprænge broer så die Wehrmacht’s togtransporter gik i stå
                                                                     
men han blev taget af Gestapo hos en kvinde som han faldt for og fik lov
                                                       
men giftampullen fik han ikke for de tog ham mens han sov
                                    
SS’ sorte bødler satte tommelskruer på
                                        
og Marius var røbet før testiklerne blev blå
                                                
ja klokken den var slået før bornholmeren den slog to
             
på Hvidsten Kro


                                                   
En morgen midt i marts blev kroen forvandlet til et håb
                                                       
der var støvletramp i gården, motorstøj og tysk kommandoråb
                                                
Gudrun stod i køkkenet, det bankede på den lave dør
                                                                          
”Heil Hitler! Hände hoch!” og Gudrun hvisked’ ”Åh Gud nej nu er det lige før”
                                      
men Marius han gryntede den gamle fatalist:
                                                 
”Det går jo nok og Gudrun, lad nu vær’ at vær’ så trist”
                                                     
men hun gøs for der var en hæslig lyd af en stikker der lo
               
over Hvidsten Kro


                                                  
Så førtes alle fjorten ind til Århus, og så til Horserød
                                                         
Niels Fiil sagde til sin far: ”Jeg tror det bliver vores død”
                                                 
Hvidstengruppen sad som gidsler i en gammel rød barak
                                                             
for nazisterne sku’ ha’ nogen at skyde for at holde folk i skak
                                              
på Dagmarhus i København der blev krigsretten sat
                                        
og otte af dem dømtes til at dø den næste nat
                                                     
men man hørte ingen gråd, nej de tog det med en iskold ro
                  
dem fra Hvidsten Kro 


                                                  
Da Marius forlod sin celle favned’ han en tysk soldat
                                      
og tilgav ham og sagde: ”Du skal vide at
                                                      
det er ikke jer almindelige tyskere som vi har kæmpet mod
                                                                  
nej, det er det onde der har magten over jer og os” og tyskeren forstod
                                         
i Ryvangen til sidst, hvor de tavse pæle står
                                          
de otte af dem sang: ”Altid frejdig når du går”
                                        
solen steg, ordren lød, så faldt de to og to
                  
dem fra Hvidsten Kro


                                                  
I sommeren ’45 kom de atter hjem og fik den sidste ro
                                                  
i en fællesgrav ved landevejen 100 meter nord for kroen
                                                       
og kører du forbi en dag så tøv en kende før du videre ta’r
                                                           
for det er ikke længe siden, og de gav det dyrebareste vi har
                                          
dengang jeg var lille var jeg der med min far
                                            
da stod Gudrun stadigvæk og gjorde æggekagen klar
                                           
så’n en vinteraften i den dybe stille natblå ro
             
på Hvidsten Kro


COMENTARIOS

Aún no hay comentarios,

¡escribe el primero!

Para hacer una pregunta o dejar un comentario sobre esta canción, debes estar LOGUEADO

Las canciones más tocadas de Misc Unsigned Bands


Nuestro servidor se demoró 0.77 segundos en generar esta página. No esta nada mal!