Noget Om Helte

NOgle af akkorderne står forkert i forhold til teksterne, men det er til at finde ud af.
Der er muligvis nok også nogle der står lidt skævt, men overall lyder det godt.


                
Livet er en morgengave
                 
sjælen er et pilgrimskor
                    
der står krokus i min have
                     
der står øller på mit bord
                
under himlen hænger lærken
                     
som en fjernt bevinget frø
                 
for en lærke tænker hverken
              
på at kæmpe eller dø

                
Her er fredeligt og stille.
                 
Her er ingen larm og støj.
                    
Jeg har sået kruspersille
                     
og et brev med pure løg.
                
Lad al verden slå for panden
                     
og bekæmpe spe med spot.
                 
Jeg vil enes med hinanden
              
og mig selv og ha  det godt.
 
                
Samson gik og styrted templer.
                 
Peter Freuchen knak sit ben.
                    
Ak, mod disse to eksempler
                     
er min dåd en sølle en.
                
Jeg har aldrig dræbt filistre
                     
eller kæmpet med en haj.
                 
Og når stærke mænd bli r bistre,
              
syn s jeg, det er synd for mig.
 
                
Der er nok, som går og sysler
                 
med at sprænge kloden væk.
                    
Jeg vil ikke ha  skærmydsler
                     
og kanoner bag min hæk.
                
Mens de andre går og sveder
                     
for at gi  hinanden lak,
                 
vil jeg pusle med rødbeder,
              
selleri og pastinak.

                
Jeg vil ikke slås med bisser.
                 
Jeg vil så og ikke slå.
                    
Selv de rødeste radiser
                     
kan man roligt lide på.
                
Der er nok af danske helte,
                     
som er danske hele da n
                 
og går rundt og spænder bælte,
              
mens de råber: fy for fa n!
 
                
Tiden går og tiden hverver
                 
store mænd til mandig dåd.
                    
Jeg, reserven blandt reserver,
                     
bryder ofte ud i gråd.
                
Jeg får nerver og migræne,
                     
blot jeg skær mig på en dolk
                 
og vil hel re slå min plæne
              
end slå løs på pæne folk.
 
                
Livet er en dejlig gave.
                 
Jorden er en herlig jord.
                    
Der er øller i min mave.
                     
Der står krokus på mit bord.
                
Når reserverne skal stille
                     
for at splitte kloden ad,
                 
skriver jeg med kruspersille
              
verdens mindste heltekvad.