Ramund

 [Verse 1]

Em                Am

Ramund var sig en bedre mand,

C            G     Bm

om han havde bedre klæder.

Em                    Am

Dronningen gav hannem klæder pÃ¥ stand

   C        G          Bm

af blÃ¥garn, bast og af læder.

        Em                       Bm

”SÃ¥dant vil jeg ikke ha´,” sagde Ramund.

        C             G           Am         Bm Em

”SÃ¥dant stÃ¥r mig ikke bra,” sagde Ramund den Unge.



[Verse 2]

Em                 Am

Ramund gik sig ved salten søstrand,

    C          G      Bm

der sÃ¥ han syv jætter stande.

 Em                 Am

”Tager jeg Ramund i min mindste hÃ¥nd

   C          G         Bm

og kaster ham langt fra lande.”

         Em                  Bm

”Det gør ikke ene du,” sagde Ramund.

       C         G           Am         Bm Em

”Komme mÃ¥ I alle syv!” sagde Ramund den Unge.



[Verse 3]

Em                 Am

Ramund tog til sit dyre sværd,

    C          G         Bm

det han kaldte Dymlingen Røde.

Em                Am

Hug han de trolde syv med Ã©n færd,

   C            G          Bm

at blodet randt dennem til døde.

     Em                      Bm

”Der ligger alle syv,” sagde Ramund.

     C            G             Am         Bm Em

”Alt stÃ¥r jeg her endnu,” sagde Ramund den Unge.



[Verse 4]

Em            Am

Ramund ladede skibene syv,

    C           G     Bm

med guld og med Ã¦dele stene.

Em              Am

Sejled' sÃ¥ over sø sÃ¥ stiv,

    C         G         Bm

hen ind under kejserens lene.

    Em                       Bm